BH-guirlande - hjælp os!

15/09/2015 (All day)

BH'er kan bruges til mere end bryster. I Esbjerg City skal de stripses sammen til en guirlande og hænges op i gågaden lørdag den 3. oktober, hvor Esbjerg City sammen med Kræftens Bekæmpelse i Esbjerg fejrer Lyserød Lørdag. Der er derfor virkelig brug for hjælp fra lokale kvinder, der vil donere deres aflagte BH’er til formålet. 

 
Guirlanden skal vise, at Esbjerg støtter kampen mod brystkræft. BH’erne og brystkræftsagen skal gerne være talk of town fra nu af og indtil 3. oktober. Det er det, der er blandt andet er formålet. Ud over blikfanget og det fokus det vil give på brystkræft, har en del firmaer lovet at yde et kontanttilskud pr. meter guirlande, der samles ind.
 
Aktionen er en del af den landsdækkende kampagne Støt Brysterne. En række af byens butikker og firmaer har sagt ja til at hjælpe med indsamlingen af BH’er. Du kan derfor aflevere dine BH’er til Change, Femilet, Triumph, Fleur, Silke Lingeri, Kræftens Bekæmpelse i Jyllandsgade, Midt-i og hos Esbjerg City.

Sidste frist for indlevering af BH'er er fredag den 2. oktober 2015.

Vi håber på rigtig stor opbakning blandt alle lokale kvinder.

Se hele programmet for alle Lyserød Lørdagsaktiviteterne her på siden.