DBU VM Tour ramte Esbjerg

03/06/2014 (All day)

 Fredag den 30. maj og lørdag den 31. maj ramte DBU VM Tour Torvet i Esbjerg med DBU Street DM, VM i Straffe og masser af gratis fodboldaktiviteter. Mange mennesker kiggede forbi Torvet i det gode vejr og deltog i de forskellige aktiviteter.

 
I DBU Street DM løb SGI (U15-drenge), Ombord juveniles (U15-piger), Kamilla (U18-piger) og Trinitatis Skills (U18-drenge) med sejrene og kvalificerede sig dermed til finalestævnet og kampen om DM-titlerne i Fælledparken i København den 13. juli. 
 
I VM i Straffe vandt holdet ’7 kilo? Nej 9’ og kvalificerede sig dermed til det store finalestævne den 12. juli i Fælledparken i København og kampen om titlen som verdens første verdensmestre i straffespark. De tre øvrige semifinalister fra Esbjerg kvalificerede sig også til finalestævnet, der blandt byder på modstand fra inviterede internationale hold fra hele verden. 
 
Udover fodboldaktiviteterne var DBU’s jubilæumscontainer også på Torvet i Esbjerg. 125 års dansk fodbold er fyldt i containeren, der blandt andet byder på vindertrofæet fra EM i 1992, som fodboldelskere kan få taget et billede med. Det benyttede fodboldlegenden Jens Jørn Bertelsen sig af, da han gæstede festlighederne i Esbjerg.