Efterårsoplevelser i Esbjerg City 2014

29/09/2014 (All day)

Efterår i Esbjerg City: Brandmænd, græskar og stjernekrigere  

Som vanligt er der tale om en uge i underholdningens tegn, når Esbjerg City i efterårsferien inviterer hele familien til hyggelige aktiviteter i city. 
Efterårsjagten er gået ind i Esbjerg City og sender for 13. gang børnene på sjove efterårsferieoplevelser. ”Efterårsjagten” er et sejt, sjovt og efterspurgt initiativ for børn i Esbjerg City med et væld af forskellige vilde og sjove oplevelser. Kuponen er en kombination af aktiviteter, oplevelser, gratis gaver, snacks og en biograftur. 
Fra lørdag den 11. oktober til lørdag den 18. oktober kan man tage en tur rundt i city med spøgelsestoget Futte! Se tiderne på programsiden. Toget kører ikke søndag den 12.oktober. Lørdag den 11. oktober fra kl. 11 – 14 er der ”Blå blink på Torvet”, når Brand & Redning ruller brandbiler og sprøjter frem på Torvet. Få en snak med brandmændene, prøv deres udstyr og "sluk en brand". I tilfælde af brand aflyses den del af arrangementet. Samme sted og tid kan du møde den friske Brandmand Sam, som er klar når alarmen går. Få et brandvarmt kram og et autografkort. Tegneseriehelten stille gerne op til fotografering.
 
Star Wars™
Mød Star Wars™ - stjernekrigsheltene fra 501st Nordic Garrison i Kongensgade lørdag den 11. oktober kl. 11- 14 og få taget et billede med de kendte figurer. 
Du kan også deltage i konkurrencen om at vinde et Lego Star Wars sæt. Så skal du aflevere en tegning af din yndlingsstjernekriger i enten Fona eller Stereo Studio. Tirsdag den 14. oktober laver Ronald McDonald hyggeligt trylleri for børnene på Torvet kl. 11 og 12.30.
 
Det spøøøøøger i Esbjerg City
Har du lyst til at lave dit eget, gyseligt uhyggelige Halloween-græskarhoved, kan du kigge forbi Halloween-workshoppen ved Sydbank. Her er der græskar, ideer og redskaber. Kan du klare lidt mere uhygge, så bliv gratis ansigtsmalet som spøgelse eller monster? Det er kun fantasien, der sætter grænsen hos Halloween-heksene.  Skyl efter med en tår gratis heksedrik. Fredag den 17. oktober 11-15.
 
Sorry, you need to install flash to see this content.