EsbjergRevyen

18/02/2014 (All day)

Når EsbjergRevyen 2014 har premiere på årets revy den 6. maj, er det samtidig en invitation til en aften i højeste festgear med en flok revystjerner, der kan deres kram. Holdet er en humørfyldt og højpotent blanding af det populære hold fra 2013-showet og et par nye ansigter – samt den sikre rorgænger Martin Miehe-Renard som instruktør.
Mine damer og herrer, må vi præsentere :
Christian Damsgaard, John Batz, Gunvor Reynberg samt kapelmester Lars Fjeldmose
Instruktør Martin Miehe-Renard siger: ”Med denne krudttønde af et revyhold inviterer vi med til en fest, som måååske løber en lille smule løbsk undervejs, men som med garanti ikke bliver kedelig. I hvert fald ikke for publikum!”
EsbjergRevyen 2014 spiller i perioden 6. maj – 31. maj, med mulighed for spisning alle dage, se mere på www.esbjergrevyen.dk