GO Pink shopping Night

29/09/2014 (All day)

 Shop pink til kl. 22 i Esbjerg City 

 
Late Night fredag den 3. oktober -
butikkerne har åbent til kl. 22.00
 
Fredag den 3. oktober er der lagt op til en forrygende dag/aften i Esbjerg City. Butikkerne holder Late Night og har åbent helt til kl. 22.00 og byder på et sandt overflødighedshorn af gode tilbud og pink City-dressing. Nyd byen med gadesalg, indendørs- og udendørs servering og masser af spændende shoppingmuligheder. Efterårsvarerne har indtaget hylderne i butikkerne og alle er klar til at modtage dig og give råd om de nyeste tendenser.
 
Pink Ladies
Udover alle de mange tilbud foregår der forskellige sjove pink aktiviteter og musikalske tiltag rundt i byen. 
 
Flere gange i løbet af aftenen laver Pink Ladies danseopvisning. Pink Ladies er sammensat til begivenheden og vil være et gennemgående blinkfang i gadebilledet. De vil blandt andet dele lyserøde marcipanbrød fra Anton Berg samt lyserød marengskys fra Brødboxen ud til kunderne. Mød dem blandt også ved Nordea, hvor der laver pink Candyfloss. Her går hele overskuddet Støt Brysterne. Med fredagens Late Night varmes der stille og roligt op til lørdagens lyserøde arrangement til fordel for kampagnen Støt Brysterne.
 
Børnene kan også go pink 
Festlighederne begynder allerede om eftermiddagen, hvor ballonklovnen Mr. Pink, selvfølgelig helt klædt pink, laver fantastiske ballondyr til børnene. Mr. Pink kan du møde rundt om på gaderne i Esbjerg City, hvor han ud over balloner også vil lave gøgl og trylleri med børnene. Bag ballonklovnen Mr. Pink er en af Danmarks mest populære børneunderholdere Benjamin Breith fra Cirkus Big.
Der er gratis ansigtsmaling for børnene ved Sminkejunglen, der er placeret ved Sydbank. Her kan børnene få deres mest kreative ønsker opfyldt. Der er også gang i hjulene på City-Futte, som kører i Kongensgade i tidsrummet kl.15.00-18.00.
 
Lyserød Rodeogris
Vil du prøve at tæmme den ustyrlige, men søde lyserøde rodegris, så har du nu muligheden for det ved Sport24 (under forudsætning af, at gravearbejdet ikke er nået dertil). I bedste grisestil gælder det om at blive siddende i længst mulig tid. Der holdes kun fast med en hånd, så det gælder om at have en god balance og reaktionsevne.
 
Musikalsk underholdning 
Når du bevæger dig rundt i midtbyen fredag aften, kan du også opleve Pink Ties Streetparade, der i dagens anledning er udsmykket med pink slips. De skaber højt humør og leverer glad sang og musik. 
 
Blæserbanden iført pink butterfly vil også sørge for musikalske toner, når de bevæger sig rundt i gadebilledet med happy jazzmusik. Der er garanti for kvalitetsmusik og kendte evergreens. Blæserbanden sørger for masser af musikalske oplevelser i Esbjerg City til Late Night. Blæserbanden er også garanti for fest og sjov musik for alle, når de med deres brede repertoire og smittende energi bevæger sig ud i gadebilledet. Begge grupper tæller 4 dygtige medlemmer. De giver den alt, hvad livrem og seler kan holde.
 
Endelig kan man ved det gamle Esbjerg Teater møde The Messing Link fra Fanø, der skruer det musikalske humør endnu mere i vejret.
 
Pink Merchandisebod
Kræftens Bekæmpelse opsætter allerede fredag en lille salgsbod, hvor Lyserød Lørdags produkter i form af t-shirts, smykker, tørklæder og merchandise skal langes over disken. I boden vil der også være en fantastisk tombola med masser af sponserede gevinster fra byens erhvervsliv.
Her kan man selvfølgelig også aflevere BH’er til Danmarks længste BH-guirlande. Boden er placeret ved Nordea.
 
Der er virkelig lagt op til en hyggelig Late Night med et pink touch i Esbjerg City fredag den 3. oktober. Så tag din mand, hustru, kæreste, ven, veninde, nabo, fætter, kusine og hvem du ellers kender med til Late Night i Esbjerg City. Se hele programmet på www.esbjergcity.dk fra den 25. september.
 
Vi glæder os til at se jer.