Italiensk marked gæster Esbjerg City

20/05/2015 (All day)

 ”Smag på Europa” – masser af italienske fristelser

Et stort italiensk marked fylder Torvet i Esbjerg City, når 18 boder fra forskellige egne af Italien byder på fristende delikatesser og spændende smagsoplevelser. Det italienske  marked lægger vejen forbi byen fra den 25. maj til lørdag den 30. maj 2015.
De udenlandske handlende kommer til Esbjerg City med deres bedste bud på en god specialitet, som esbjergenserne skal opleve. Alt lige fra italienske oste og pesto, kager og nødder til souvenirs, vin og meget andet. 
Åbningstiderne er mandag til lørdag kl. 10 – 18. Fredag den 29. maj holder markedet dog åbent helt til kl. 24 sammen med resten af byen. 
Der er masser af lækkerbiskner til lækkermunde og specialiteter, der kildrer smagsløgnene på end lidt anderledes måde, end man er vant til. En enestående chance for at fylde indkøbsnettet med lækre italienske specialiteter.
Vi håber, at både turister og byens borgere igen vil benytte denne enestående mulighed for at smage på de mange fremmede fristelser, tilføjer marketingchef Brigitta Christensen.
Det er anden gang markedet kommer til Esbjerg.