Maritim Late Night

05/07/2014 (All day)

 FEEL THE ENERGY, når Esbjerg City tyvstarter The Tall Ships Races 2014 med Late Night fredag den 1. august - butikkerne holder åbent til helt kl. 22

 
Folkefest for alle – alle sejl sættes til med masser af maritime events for store og små landkrabber
 
Skibe, søfolk, folkefest og shopping spiller naturligt nok hovedrollen i Esbjerg Citys ”TSR 2014 Late Night”, der løber af stablen fredag den 1. august. Startskuddet lyder allerede kl. 10, og sejladsen fløjtes først af kl. 22!  Shop helt amok en-lang-dag og aften. I de mellemliggende timer bliver der mulighed for at kigge på forskellige maritime aktiviteter og evnts, hvor alt, hvad der kræves, er lysten til en god spurt rundt i Esbjerg Citys butikker, der i dagens anledning er toptunede med sømandsånd, signalfarver og alle de gode sommertilbud og nye efterårsvarer. TSR Late Night er en event for hele familien. Masser af musik, underholdning og liv i gaderne gør Esbjerg City til en helt speciel shoppingoplevelse. Der bliver virkelig noget at opleve for alle aldersgrupper – ikke bare på Late Night, men alle The Tall Ships Races dagene i Esbjerg City. 
 
Tusindvis af unge søfolk fra hele verden og flere hundrede tusind besøgende vil fylde Esbjerg og skabe et maritimt folkeliv uden sidestykke. The Tall Ships Races Esbjerg fylder havnen med kulturoplevelser i mange afskygninger og på gaderne i Esbjerg City vil der være en masse gratis aktiviteter fra morgen til aften. 
 
Eventen byder på et familieaktivitetsprogram, som skal skabe liv og stemning og engagere de mange besøgende til at deltage aktivt ved at se, røre, lugte, smage og lytte til den maritime event.
 
Ingen Late Night uden underholdning.  Der er blandt andet shantymusik ved ved Capstankoret og Nordsøpigerne og mulighed for at sejle med fjernstyrede modelbåde i bassinet ved Nordea. Børneunderholdningen forestår Kaptajn Vom, der laver flotte ballonfigurer til børnene og Ann og Abernes fantastiske børnemusikshow kan opleves i en specielt maritim version. Man kan også tage en tur med City-Futte i Kongensgade. Masser af swingende jazz og sømandsmusik kan hele dagen og aftenen opleves i City, og Torvet er alle dagene omdannet til en festplads med flere store danske musiknavne som underholdere. 
 
I TallArt-boderne er der udstilling af flere kunstnere. Kom og kig - og få samtidigt en snak med kunstnerne. Der er inviteret en række kunstnere og kunsthåndværkere, der vil vise, hvad de kan i boderne i Gågaden.
 
Dodo and the Dodos spiller live på Torvet kl. 22.30
Aftenen kulminerer, når det populære band ”Dodo and The Dodos” går på scenen med et brag af en gratis koncert fra kl. 22.30 og frem til midnat. 
80’er-stjernerne holder stadig fanen højt. Dodo blev først kendt i offentligheden, da hun i 1986 sang sammen med det danske fodboldlandshold i forbindelse med ”Re-Sepp-Ten” og VM. Året efter fik Dodo, nu med The Dodos, deres store gennembrud med poprocksange som ”Vågner I Natten” og ”Penge” og det selvbetitlede debutalbum. Det solgte 180.000 eksemplarer, hvilket dengang var det bedst solgte danske debutalbum nogensinde. Siden fulgte hits som ”Sømand Af Verden”, ”Pigen Med Det Røde Hår” og mange flere, og dem kan du netop glæde dig til at høre på Torvet i Esbjerg City.
 
Inden da kan man opleve ”Celebration” - en spændende trio, der spiller iørefaldende hits fra de sidste 5 årtier.
 
Koncerterne er sponseret til Esbjerg City af byens erhvervsliv og restauranter omkring Torvet. Slap af mellem indkøbene og nyd musikken på byens smukke torv.
 
Hvis man er til SHOPPING i Tall Ships Races tegn, kan man bare bevæge sig ud i det hele. 
Du kan selvfølgelig ”lægge til kaj” flere steder med både ude- og indendørsservering på Esbjerg Citys hyggelige caféer, restauranter og barer. 
 
Men man kan også forberede sig ved at gennemgå programmet på Esbjerg Citys hjemmeside.
 
Glæd dig til masser af underholdning, musik og udvidede åbningstider alle dagene i Esbjerg City – her vil du FEEL THE ENERGY!
 
Butikkernes specielle åbningstider under TSR
Fredag den 1. august – åbent til kl. 22
Lørdag den 2. august – åbent til kl. 18
Søndag den 3. august – åbent til kl. 18
Mandag den 4. august – åbent til kl. 18