Midnatsåbent 2014 med Folk & Fæstival

21/05/2014 (All day)

Folk & Fæstival Night – midnatsåbent i folkets tegn i Esbjerg City

 
Onsdag den 28. maj (dagen før Kr. Himmelfartsdag) står hele Esbjerg City i Folk & Fæstivalens tegn. Traditionen tro byder midnatsåbent hvert år på et nyt tema. Denne aften vil man som handlende opleve, at der er Folk & Fæ i bred forstand med alt, hvad dette kunne indebære af folkekultur, ridning, og ikke mindst kaffepunch, folkedans og folkemusik. Overalt vil du kunne høre, se og nyde alt det, der gør en Midnatsåbent til en fantastisk oplevelse. De mange tilbud er selvfølgelig også tryllet frem i butikkerne. 
 
Shop helt amok en-lang-dag og aften lige til kl. 24.00. I de mellemliggende timer er alt, hvad der kræves, lysten til en god shoppingspurt rundt i Esbjerg Citys butikker, der i dagens anledning er toptunede med service og alle de nye sommervarer. Og der bliver virkelig noget at opleve for alle aldersgrupper.
Esbjerg City, der står bag arrangementet, regner med, at flere end 30.000 mennesker vil lægge vejen forbi Esbjerg City onsdag i næste uge.
 
Kæmpe konkurrence
Samme dag kan du nemlig deltage i forårets store city-konkurrence blot ved at have godt styr på åbningstiden denne dag. Er du frisk på lidt City stemning, så tag veninder, søstre, brødre og kusiner og fætre med på shopping og få superflotte præmier ud af det. Vind et væld af flotte gavekort fra citys mange forretninger.
 
Så sørg for - fra starten af shoppeturen - at få en konkurrencekupon med fra den nye Cityavis, der udkommer lørdag den 24. maj.
Smid så kuponen i en af de fire opstillede kasser, der står ved Riki, Frandsen, Lysmesteren og Mr. Svanholm i løbet af dagen. 
 
Folk & Fæstival
Temaet er valgt for at bakke op omkring Fæstivalen, som er den første af sin slags, der løber fra onsdag til og med lørdag i Kristi Himmelfartsferien, hvor spillesteder i hele byen præsenterer både ny og traditionel folkemusik. 
 
Masser af musik og shows i city
I det hele taget bugner gaderne af spændende og sjove aktiviteter. You got to be there! Kom i cityshoppestemning fra morgenstunden, hvor du kan gå på designer teltsalg og lad børnene få en tur med City-Futte. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen er børnene inviteret til en ridetur i Torvegade på ponyerne fra EOR eller få en gratis ballonfigurer af Kaptajn Vom. Oplev vilde slag og spark, når Esbjerg Karateklub laver opvisning, og sving hofterne til takterne af musik  med Jazz Buffetten og The Messing Link. Stemningen sættes yderligere i vejret, når Sønderborggardens glade sambamusikere 
bevæger sig rundt. 
 
Dancin’ City
I løbet af aftenen vil man kunne opleve forskellige dansehold blandt andet fra Dance Studie v. Majken Hauge og House of Pool.  I anledning af Folk & Fæstival Night vil gaderne denne aften også emme af folkedans. Og i den forbindelse venter der en overraskelse på et centralt sted omkring klokken 20.
 
Det flyvende kuffertcirkus 
Det flyvende kuffertcirkus blander gadeartistens folkelige stil og kvikke bemærkning med tilbagelænet nordjysk humor på gulvplan. Jonglering og balance i mange afskygninger, ild og en anelse magi er ingredienserne i truppens forestillinger, der foregår spontant i gadebilledet fra kl. 18.30 – 22.30.
 
ESBJERG CITY KYSSER SCLEROSE FARVEL
Vær med til at kysse den frygtede sygdom sclerose farvel, når der er World MS Day onsdag den 28. maj. På Torvet kan du denne aften finde Scleroseforeningens lokalafdelings bod fra kl. 16 -22, der sælger lækre kager til 10,-. Kagerne er venligst bagt og doneret af Inner Wheel Esbjerg og Kernebageren. 
 
Du kan også putte penge i en af de hundredvis af indsamlingsbøtter, som lige nu er at finde i butikkerne i Esbjerg City. De karakteristiske grønne indsamlingsbøtter med et logo med grønne læber er stillet op som led i Scleroseforeningens årlige, landsdækkende indsamling. Enkelte butikker sælger også pins, parabenefri læbepomader og friske mintpastiller. 
 
”The Islanders”  
Aftenen skulle gerne kulminere, når det populære skotsk og irske folkemusikband ”The Islanders” går på scenen med gratis koncert fra kl. 21 og frem til midnat. Ikke kun stemningen er folkelig, men det er musikken også. 
Koncerten er skænket til Esbjerg City af Dronning Louise og Cafe Chr. IX. Slap af mellem indkøbene og nyd musikken på byens smukke torv.
 
Hvis man er til en SHOPPINGmaraton,  kan man bare bevæge sig ud i det hele - og byens butikker holder åbent til midnat. Der er selvfølgelig pitstop flere steder med både uden- og indendørsservering på Esbjerg Citys hyggelige caféer, restauranter og barer. 
Men man kan også forberede sig ved at gennemgå programmet på Esbjerg Citys hjemmeside.
 
- VELKOMMEN TIL SHOPPING TIME I ESBJERG CITY!
 
Alle sidegader til Kongensgade samt Torvegade fra Nørregade til Skolegade er i dagens anledning afspærret for biler fra kl. 16.
 
Sorry, you need to install flash to see this content.