Midnatsåbent Europa i Esbjerg City

20/05/2015 (All day)

 ”Europa” i Esbjerg City

Oplev stort italiensk marked på Torvet. 
Rundt om på gaderne er der masser af forskellige europæiske stemninger og indslag og meget, meget mere, når Esbjerg City igen er ramme om midnatsshopping den 29. maj.
 
Vil du snuse til lidt europæisk på en aften? Så kom til Esbjerg City, når cityfore-ningen og byens butikker og cafeer 29. maj igen inviterer til midnatsshopping under temaet ”Europa i Esbjerg City”.
 
Vi elsker vort land – men derfor er det alligevel spændende at kigge sig omkring. Lad dig inspirere af stemningsbilleder fra Italien, England, Tyskland, Spanien, Frankrig og Danmark. Så ordene ”Ciao”, ”Hallo”, ”Guten Tag”, ”Hallo” og ”Salut” vil lyde i stor stil.
 
Op mod 30.000 – 40.000 mennesker plejer at besøge Esbjerg City til Midnatsåbent for at opleve stemning og aktiviteter. Helt frem til midnat kan man shoppe specialtilbud og samtidig få masser af inspiration.
 
Noget for enhver smag
”Europa i Esbjerg City” vil byde på masser af oplevelser både for øjet og øret, og smagsoplevelser må der også til, hvis billedet skal være fuldkomment. Og der bliver virkelig noget for enhver smag på en af de allerstørste indkøbsaftener i Esbjerg City, udtaler marketingchef Brigitta Christensen. 
 
Der er et tætpakket program, man kan gå rundt og opleve det hele eller bare slå sig ned. Byens cafeér og restauranter byder ind til siesta og lækker mad. 
Du kan sagtens nå rundt på en dag, for der er åbent lige til midnat.
 
Talenter viser de rød/hvide farver 
Danmark vil selvfølgelig også være repræsenteret med blandt andet det spirende musicaltalent Daniel Hersig på bare 15 år samt tryllekunstneren Henning Nielsen begge kendt fra ”Danmark har Talent”. De musiske Roligans vil også sørge for, at de hvid/røde farver denne dag er godt repræsenteret. 
 
Farverigt italiensk handelsliv – alle veje fører til Italien (Rom)
Påstanden holder også, når Italien i forbindelse med eventen ”Europa i Esbjerg City” gør sit indtog. Også italienernes særlige sans for livsnydelse – god mad, dejlig vin og smuk musik vil sætte sit præg på dagen og aftenen. Det er alsidighed, man kan støde på, når Torvet og markedet ”FIERE DEL gusto buon gusto” byder velkommen til Italien.
Du kan smage og købe landets traditionelle varer såsom salami, vin, oste, oliven, pesto og chokolade og meget mere, mens du nyder italienske musikalske toner. En lækker Lamborghini Aventador til den nette pris af godt 6 mio.kr. vil også være at finde på Torvet. De rød, hvide og grønne flag vil blafre højt og lavt over de mange tilbud til øjne, ganer og indkøbsposer.
 
Fransk palette
De franske bohemer og madames vil sandsynligvis også føle sig hjemme i gadens miljø, når Can Can-danserne uddeler røde roser og musikanter i gaden spille velkendte toner. Karikaturmaleren Linda Gil vil stå for de kunstneriske indslag. Mimeren Solo vil begejstre børn og barnlige sjæle. Og der bydes på gøglershow på højt niveau flere gange i løbet af aftenen.
 
Spanien gør sit indtog
”Amigos” serverer en let og musikalsk cocktail af kendte spanske numre såsom Guantanamar og La Bamba og mange flere. Luis Anguita vil også sørge for nogle spanske toner i løbet af aftenen. Tapas og vinsmagning blandes med en omgang fantastisk flamencodans leveret af 4 dygtige dansere fra Maui Galán gruppen.
 
Engelsk stemning
Det musikalske gør sit indtog, når makkerparret i den engelske duo ”The Wedgwood ” popper sig igennem populære irske, skotske og engelske sange fra 50’erne, 60’erne og 70’erne. Capstankoret skaber festlig stemning med en omgang engelske, tyske og hollandske shantysange ved Herrups Have. EFB Cheerleaders sørger for lidt fodboldstemning.
I ”Kids Corner” ved Frandsen kan børnene blive gratis ansigtsmalet eller få en flot ballonfigur med hjem.
På ”Speakers Corner” kan man vinde gavekort til Esbjerg City’s butikker til gengæld for en sjov og frisk vittighed.
 
I løbet af aftenen vil man kunne opleve forskellige dansehold blandt andet fra Dance Studie v. Majken Hauge og Vestjysk Sportsdanser Forening, der giver smagsprøver på forskellige europæiske danse.
 
Kæmpe konkurrence
Samme dag kan du også deltage i forårets store city-konkurrence blot ved at have godt styr på åbningstiden denne dag. Er du frisk på lidt City stemning, så tag veninder, søstre, brødre og kusiner og fætre med på shopping og få superflotte præmier ud af det. Vind et væld af flotte gavekort fra citys mange forretninger.
 
Så sørg for - fra starten af shoppeturen - at få en konkurrencekupon med fra den nye Cityavis, der udkommer onsdag den 27. maj.
Smid så kuponen i en af de fire opstillede kasser, der står ved Riki, Frandsen, Lysmesteren og Mr. Svanholm i løbet af dagen.
 
Hvis man er til en SHOPPINGmaraton, kan man bare bevæge sig ud i det hele - og byens butikker holder åbent til midnat. Der er selvfølgelig pitstop flere steder med både uden- og indendørsservering på Esbjerg Citys hyggelige caféer, restauranter og barer. 
Men man kan også forberede sig ved at gennemgå programmet på Esbjerg Citys hjemmeside.
 
- VELKOMMEN TIL SHOPPING TIME I ESBJERG CITY!
 
Der bliver udsmykning, underholdning og ikke mindst gode tilbud i butikker og på gader og Torve.
 
Alle sidegader til Kongensgade samt Torvegade fra Nørregade til Skolegade er i dagens anledning afspærret for biler fra kl. 16.
Sorry, you need to install flash to see this content.