OPERA PÅ TORVET

16/08/2017
Kl. 19 - 22

Opera på Torvet

En forrygende flok af fremragende danske operasangere står i kø, når Den Ny Opera og Esbjerg Ensemble inviterer til Festugens klassiske højdepunkt: Opera på Torvet, onsdag den 16. august kl.19.
Bag noderne står Mozart, Verdi, Puccini, Bizet, Lehar og Bernstein, og Den Ny Opera har fundet en håndfuld af sine fineste sangere til at trække i det store skrud – glæd dig blandt andet til Liv Oddveig Midtmageli,  Tina Schmidt, Gert Henning Jensen, Jens Søndergaard og Jesper Brun-Jensen.
Jakob Næslund Madsen er konferencier, og operachef Lars Ole Mathiasen dirigerer. Det eneste, resten af os skal gøre, er at krydse fingre for godt vejr; finde klapstolen frem og ramme Torvet.
Vær i god tid – der bliver rift om pladserne, hvis det går, som det plejer!