Praktisk info omkring busser, p-pladser og afspærringer under L2013

18/06/2013 (All day)

Hvordan ser Esbjerg ud under landsstævnet
Esbjerg bliver fyldt med idrætsarrangementer og glade gæster i landsstævnedagene, og det kommer til at påvirke bybilledet og trafikken, når 23.280 deltagere og tusindvis af besøgende kommer forbi.

Den 4.-7. juli er Esbjerg vært for det største idrætsarrangement i Danmark i 15 år. Esbjerg centrum bliver forvandlet til én stor landsstævneby, og derfor bliver udvalgte gader og parkeringspladser afspærret. Der bliver ikke langt i mellem de store oplevelser, og det nemmeste vil være at lade bilen stå og opleve idrætsfesten i midtbyen til fods, på cykel eller med bus. Både bybusser og stævnebusser er gratis for alle under landsstævnet.
- Generelt kan det blive vanskeligt at finde en parkeringsplads i midtbyen, og fx er Gl. Vardevej og området omkring stævnecentrum helt lukket af. Torvegade bliver spærret fra Nørregade til Torvet (fredag og lørdag), og parkeringspladserne ved Museumspladsen og Nykreditpladsen i Borgergade bliver lukket, da de skal bruges til gymnastikopvisning, men der er masser af p-pladser i sidegaderne og boligområderne i Esbjerg City. Derudover er kirkepladsen ved Vor Frelsers Kirke også til rådighed for parkering.

Pendler P-plads med busforbindelse
Der er parkeringsmuligheder på havnen og i byens mange boligområder samt på en stor pendlerparkeringsplads på Nordskrænten i Kvaglund. Herfra kan man gratis tage stævnebusser og bybusser ind til midtbyen og stævnecentrum. 
Det er muligt at komme ind i byen og rundt overalt, men især omkring stævnecentrum, midtbyen og overnatningsstederne bliver der pres på. Det nemmeste og hurtigste er at tage cyklen eller de gratis busser, der kører i hele byen,. 
Vi håber, at borgerne tager godt i mod de mange gæster og tager de trafikale udfordringer som en del af oplevelsen, for landsstævnet bliver en kæmpe oplevelse, og det er rigtig godt for byen, at vi er vært for så stor og sjælden en begivenhed.

Gratis busser i Esbjerg

Sydtrafik iværksætter i forbindelse med DGI landsstævne i Esbjerg en række ekstra busruter med rigtig mange ekstra busser.
Allerede tirsdag 2. juli starter enkelte stævneruter, og det udvides gradvist til onsdag eftermiddag hvor alle ruter betjenes. Den 7. juli hen på eftermiddagen er det hele slut.
Stævnebusserne er indsat for at betjene de 23.500 deltagere i DGI stævnet. De kører mellem overnatningssteder og idrætsanlæg. Endvidere betjenes Pendler-P pladsen på Nordskrænten, der kan rumme op til 2000 biler.
Stævnebusserne er ikke kun forbeholdt stævnedeltagere, alle må køre med. Men stævnebusserne holder kun ved ganske få afmærkede stoppesteder.
Der er ingen fast køreplan for stævnebusserne, De kører mindst hvert 20. minut:
Onsdag den 3. juli kl. 16.00 - 0.30
Torsdag den 4. juli kl. 9.00 - 3.00
Fredag den 5. juli kl. 7.00 - 3.00
Lørdag den 6. juli kl. 7.00 - 3.00
Søndag den 7. juli kl. 8.00 - 14.00
Der er oprettet følgende linjer A, B, C, D*), E, F og rute G via Marbæk til Oksbøl.
Linje D betjenes kun fredag og lørdag kl. 7.30-18.00.

Gratis bybusser
Det er også gratis for alle at rejse med Esbjerg bybusser den 4.-7. juli 2012. Det gælder for bybuslinje 1-13. Dog Sydtrafiks Rejsegaranti ikke for Esbjerg bybusser og andre ruter der kører til og fra Esbjerg rutebilstation. Der forventes nemlig så meget trafik i Esbjerg by, at busserne ikke kan overholde de normale køreplaner.
I Esbjerg bliver der i forbindelse med DGI stævnet nogle vejlukninger, der betyder ændret buskørsel. Omkørslen kan ses på Sydtrafiks hjemmeside www.sydtrafik.dk under ”Køreplaner”, Arrangementskørsel”.