Se hele programmet for TSR- aktiviterne i Esbjerg City

24/07/2014 (All day)

Folkefest for alle – alle sejl sættes til med masser af maritime events for store og små landkrabberder. Esbjerg City er i anledning af Tall Ships Races toptunede med sømandsånd, signalfarver, sommertilbud og alle de nye efterårsvarer.

 
Tusindvis af unge søfolk fra hele verden og flere hundrede tusind besøgende vil fylde Esbjerg og skabe et maritimt folkeliv uden sidestykke. The Tall Ships Races Esbjerg fylder havnen med kulturoplevelser i mange afskygninger og på gaderne i Esbjerg City vil der være en masse gratis aktiviteter fra morgen til aften. 
 
Eventen byder på et familieaktivitetsprogram, som skal skabe liv og stemning og engagere de mange besøgende til at deltage aktivt ved at se, røre, lugte, smage og lytte til den maritime event.
 
Man kan også tage en tur med City-Futte i Kongensgade. Masser af swingende jazz og sømandsmusik kan hele dagen og aftenen opleves i City, og Torvet er alle dagene omdannet til en festplads med flere store danske musiknavne som underholdere. 
 
I TallArt-boderne er der udstilling af flere kunstnere. Kom og kig - og få samtidigt en snak med kunstnerne. Der er inviteret en række kunstnere og kunsthåndværkere, der vil vise, hvad de kan i boderne i Gågaden.
Koncerterne er sponseret til Esbjerg City af byens erhvervsliv og restauranter omkring Torvet. Slap af mellem indkøbene og nyd musikken på byens smukke torv.
 
Hvis man er til SHOPPING i Tall Ships Races tegn, kan man bare bevæge sig ud i det hele. 
Du kan selvfølgelig ”lægge til kaj” flere steder med både ude- og indendørsservering på Esbjerg Citys hyggelige caféer, restauranter og barer. 
 
Men man kan også forberede sig ved at gennemgå programmet nederst her på siden.
 
Glæd dig til masser af underholdning, musik og udvidede åbningstider alle dagene i Esbjerg City – her vil du FEEL THE ENERGY!
 
Butikkernes specielle åbningstider under TSR
Fredag den 1. august – åbent til kl. 22
Lørdag den 2. august – åbent til kl. 18
Søndag den 3. august – åbent kl. 11-18
Mandag den 4. august – åbent til kl. 18