TV2 og Knæk Cancer sender direkte fra Torvet

18/09/2015 (All day)

KNÆK CANCER & TV 2

 
Kampen mod kræft er i fokus, når Esbjerg onsdag i uge 43 får besøg af Kræftens Bekæmpelses og TV 2s Knæk Cancer-bus med sundhedstjek, ’Go’ aften Danmark’ live og en smuk lysevent. Det foregår på Torvet indtil kl. 19.
 
Få et sundhedstjek af din krop, lær hvordan du forebygger kræft, deltag i en bevægende lys-event og oplev TV 2s populære ’Go’ aften Danmark’ blive sendt ud til de danske tv-seere.
 
TV 2 har dedikeret en stor del af sendefladen i uge 43 til kampen mod kræft, og både ’Go’ morgen Danmark’ og ’Go’ aften Danmark’ vil - som en del af deres engagement i Knæk Cancer - sende fra et mobilt studie ved bussen.
 
’Go’ morgen Danmark’ sender live-indslag om morgenen, mens ’Go’ aften Danmark’, sender direkte senere på dagen. Hver dag vil programmet stille skarpt på kost og sundhed. 
 
Et lyslevende håb i mørket  
I forbindelse med Knæk Cancers besøg i byen holdes også Tænd Et Lys-events i et område nær Knæk Cancer-bussen. Her opfordres forbipasserende til at købe en lyspose, som kan dekoreres med en tegning eller en personlig hilsen. Sidste år skulle lysarrangementet have været afholdt på Torvet, men blev i sidste øjeblik flyttet til Tobakken på grund af vejret
Det kan være til minde om en, der tabte kampen mod kræften, eller til støtte for en, der kæmper. I forbindelse med  ”Tænd Et Lys” vil der være taler og musikalske indslag.
 
Netop på Tobakken vil Natholdet samme dag blive optaget.
 
Lokale støtter op
Ud over de nævnte aktiviteter vil der foregå en række lokale arrangementer omkring bussen, som netop nu er i fuld gang med at blive arrangeret. Der vil dagen igennem være forskellige madboder med specialiteter fra Sydvestjyske Smagsoplevelser. Se hele programmet for dagen nederst på siden her.