Velkommen i City, hvor alt står i forårets tegn

08/04/2014 (All day)

Ovenpå vinteren er vi klar med sæsonens mest spændende nyheder, og butikkerne bugner af farvestrålende nyheder til både boligen og dig - i sko, støvler og i tøjet. Med foråret er der også taget hul på udeserveringen - et sikkert forårstegn - for nu er borde og stole stillet ud igen hos vore mange spændende spisesteder - til stor glæde for alle os, der har savnet det lige siden efteråret. Så betyder det ikke så meget, at det er nødvendigt med en varmelampe i ryggen det første stykke tid! Og der er smukke forårsblomster i potterne. For rundt om i byen pipler foråret frem, og der er atter liv og glade dage.

Foråret er de mange festers tid, og i city finder du alt, hvad du har brug for til festen lige fra: Festtøj, laksko eller stiletter, blomster og glimmer til håret, festmenuer på restauranterne - og ikke mindst alt fra invitationer over bordpynt til kulørte bånd og sange med mere…
Vi glæder os til byde årets konfirmander velkommen i byen, når de i begyndelsen  af maj tager hul på deres Blå Mandage dage for at indtage gader og stræder og fyre den max af, som det hedder i disse årgange. Det er en sjov og hyggelig oplevelse for alle. Citys butikker har virkelig lagt sig i selen for at finde sjove tilbud til de unge mennesker.
Husk, at Esbjerg City hver lørdag holder åbent til kl. 15.

Velkommen forår og velkommen i City!